WeBible

1 - Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

2 - Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;

3 - jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

4 - jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. — Sela.

5 - Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.

6 - Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;

7 - jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.

8 - Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,

9 - er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

10 - har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? — Sela.

11 - Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

12 - Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

13 - Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.

14 - Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!

15 - Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

16 - udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. — Sela.

17 - Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

18 - Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;

19 - din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

20 - din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.